Vedtægter for Almind – Viuf Gymnastik & Idrætsforening
§ 1. Navn og hjemsted:
Afdelingens navn er: Almind – Viuf Gymnastik & Idrætsforening – gymnastikafdelingen.
Afdelingen er hjemmehørende i Kolding kommune
§ 2. Formål:
Afdelingens formål er at fremme interessen for gymnastik i Almind – Viuf.
Enhver, som tilslutter sig afdelingens formål kan optages som henholdsvis passive eller aktive medlemmer.
Medlemmer, som modarbejder formålet kan i henhold til AVGIF`s vedtægter udelukkes.
§ 3. Ledelse:
Stk 1: Gymnastikafdelingen ledes loyalt efter AVGIF`s vedtægter.
Stk 2: Gymnastikafdelingens højeste myndighed er indenfor de i stk. 1 afstukne rammer
afdelingens generalforsamling, som afholdes hvert år senest 14 dage før AVGIF`s
generalforsamling. Varsling til afdelingens generalforsamling skal ske senest 8 dage før
afholdelsen ved annonceringen i lokalavis og ved opslag (opslagets placering aftales i
afdelingen). Ekstraordinær generalforsamling for afdelingen skal afholdes når mindst 3
udvalgsmedlemmer eller ¼ af afdelingens medlemmer ønsker dette. Afholdelsen skal
ske 30 dage efter begæringens fremkomst og varsles som ordinær generalforsamling.
Stk 3: Dagsordenen ved afdelingens generalforsamling skal mindst indeholde følgende punkter
valg af dirigent – formandens beretning – drøftelse af afdelingens arbejde og budget for
næste år – valg af udvalgsmedlemmer – indkomne forslag (skal være formanden i
hænde senest 4 dage før afholdelsen) – evt. – (fastsættelse af kontingent).
Stk 4: Gymnastik – udvalget består af mindst 5 medlemmer (2 - årig periode) og 2 suppleanter,
(1 – årig periode) på afdelingens generalforsamling. Udvalgsformand og næstformand
er henholdsvis bestyrelsesmedlem og suppleant for denne i AVGIF`s bestyrelse og skal
være fyldt 18 år. Valgbar i øvrigt er alle medlemmer af afdelingen over 16 år, samt
forældre til medlemmer under 16 år. Stemmeret har alle medlemmer over 14 år. Forældre
til medlemmer under 14 år har hver en stemme. Valg og afstemning kræver almindeligt
flertal blandt de fremmødte og skal være skriftligt såfremt der fremsættes ønske herom.
§ 4. Regnskab :
Afdelingens Regnskab føres af Almind – Viuf G & I. F´s kasserer.
Således vedtaget og gældende fra den 30.1.1997 |